Kvinde til yoga
© iStock

3 gode måder at træne din core

Få sjov træning, og styrk kropskernen oveni. En række træningsformer er mindst lige så gode som specifikke coreøvelser til at styrke kroppens kerne. Her får du tre effektive alternativer.

23. maj 2018

Træn din core 

Der findes alskens måder hvorpå du kan træne din core. Her er 3 bud på øvelser, hvor kroppens kerne bliver styrket på en sjov og alternativ måde. 

1. Yoga

Core-gevinst: Yoga er fremragende træning for mave- og rygmuskulatur. Alt efter hvilken type yoga du deltager i, vil du blive ført igennem 45-90 minutters effektiv generel styrketræning og lokal muskeludholdenhedstræning med egen kropsvægt. 

De forskellige stillinger udfordrer din balance, styrke, smidighed og udholdenhed på én og samme tid og rammer kropskernen særdeles effektivt. Og glem bare fordommene: Du behøver ikke at kunne gå i spagat for at dyrke yoga – og mange yogahold vil presse dig maks. på både styrke og udholdenhed.

Core-rating: 6/6

2. Kettlebell-træning 

Core-gevinst: Kettlebelltræning, der de senere år er blevet rasende populært, er en genial træningsform for din kropskerne. 

Aktivering af kropskernen er nemlig helt basalt for at kunne udføre de klassiske kettlebelløvelser som double swings, swings, snatch, clean og turkish get-ups med den korrekte teknik. Turkish get-ups er et klasseeksempel på en øvelse, hvor din evne til at aktivere kropskernen korrekt afgør, om du kan udføre øvelsen. 

Enarms swings, snatch og clean medfører en stærk aktivering af din kropskerne, der vil arbejde hårdt for at modvirke det ‘skæve’ træk, som enarmsøvelser skaber.

Core-rating: 5/6

3. Tung styrketræning 

Core-gevinst: Tung styrketræning med 1-8 RM belastning (det vil sige med så meget vægt, at du kun kan lave 1-8 gentagelser af en øvelse) er en fremragende måde at træne din kropskerne på.

Når du laver squats i fitnesscenteret, har du måske mest fokus på benene, men dine coremuskler kommer også på særdeles hårdt arbejde. I tunge og teknisk komplekse løft som squat, dødløft, råtræk, træk, stød og frivend er en stærk kropsstamme en forudsætning for, at ben og arme kan yde det maksimale, og for at kunne bevare den rette teknik. 

Når du arbejder imod en stor ydre modstand, skal alle involverede muskler arbejde koordineret og effektivt. Jo tungere belastning, jo større bliver aktiveringen af din kropskerne, som skal arbejde hårdt for at stabilisere kroppen, mens der er seriøse kræfter på spil.

Core-rating: 6/6

VIL DU OGSÅ HAVE stærke ryg- og mavemuskler? Det kan du sagtens. En af de allerbedste måder er at bruge et mavehjul. Med kun få minutters træning om dagen styrker du din coremuskulatur, får en sundere holdning og undgår at falde sammen i ryggen med smerter i lænden til følge.

Lige nu kan du få et mavehjul i høj kvalitet sammen med Aktiv Træning. Mavehjulet er designet med dobbelthjul, så du har god stabilitet, og håndtagene er ergonomisk udført med fordybninger til fingrene. Mavehjulet er en del af vores store træningssæt med mavehjul, træningsmåtte, træningselastikker, stor øvelsesguide og 3 numre af Aktiv Træning for KUN 99,50 kr. (+ 49,50 kr. i porto – i alt 149 kr.) Læs mere om det fantastiske vilde tilbud her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Hvilke sundhedsråd har du sværest ved at efterleve?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: