Mand der løfter vægte.


© iStock

Bliv stærk med færre træningsdage

Det er ikke antallet af styrketræningspas om ugen, der er afgørende for dine resultater, konkluderer forskningsstudier. Læs her, hvordan det hænger sammen.

15. februar 2019 af Redaktionen

Sådan bliver du stærkere

Er du til mange korte styrketræningspas i løbet af ugen, eller foretrækker du at samle det hele på nogle få længere sessioner? Den gode nyhed fra eksperterne er, at du kan gøre lige præcis det, der passer bedst ind i din hverdag.

Træningsfrekvensen (antallet af gange, du træner om ugen) har nemlig ikke nogen udtalt betydning for muskelvækst, når volumen (antallet af kilo, du i alt løfter i løbet af ugen) er ens. 

Det konkluderer forskere, som har gennemgået eksisterende studier på området. I et andet nyt studie skulle 27 mænd enten træne tre eller seks gange ugentligt i seks uger. De løftede lige mange kilo hen over ugen, så kun frekvensen adskilte de to grupper. 

Efter forsøget havde grupperne forbedret sig lige meget målt på styrke. Også når det gjaldt muskelvækst, var fremgangen stort set identisk. Dog gav tre ugentlige træningspas større muskelvækst på biceps. 

Kilde: Journal of Science and Medicine in Sport 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: