Derfor skal du vælge håndvægtene

Går du altid uden om håndvægtene i fitnesscenteret? Så går du glip af de her fordele.

25. april 2018 af Nichlas Warming og Jesper U. Larsen

Hvis du er vant til at styrketræne i maskiner eller med vægtstænger, så kan håndvægtene give variation i din træning og måske sikre ny fremgang i øvelser, hvor du er gået i stå. Her er fire fordele ved at træne med håndvægte:

1. Større range of motion

I nogle maskiner og øvelser med vægtstang bliver bevægeudslaget (range of motion) begrænset – fx i bænkpres, hvor bevægelsen stopper, når stangen rammer brystet. Med håndvægte kan du have et større bevægeudslag, og det giver optimale betingelser for muskelvækst.

2. Øget bevægelsesfrihed

Når du træner med vægtstænger og i maskiner, er du ofte tvunget til at køre i en fastlåst bane og med en fast håndstilling. Håndvægte giver derimod øget bevægelsesfrihed, så du kan undgå bestemte ledpositioner, som giver smerter.

3. Større krav til stabilisering

Den øgede bevægelsesfrihed, du får med håndvægtene, medfører, at du er nødt til at arbejde mere med at stabilisere vægten. Herved kommer mange af de mindre muskelgrupper omkring leddene i spil. Der er også større krav til balancen og evnen til at spænde op i coren.

4. Udbedring af ubalancer

Det er meget almindeligt, at man er stærkere i den ene side af kroppen end i den anden. Med maskiner eller vægtstænger kan den stærke side ende med at tage over, når den svage er udtrættet, hvilket skaber asymmetri. Ved at træne med håndvægte fjernes muligheden for at kompensere med den stærke side. 

Få mere ud af træningen

Vil du have mere ud af din træning? Så skal du have det rigtige gear. Lige nu kan du få lækker træningstrøje fra Craft sammen med 3 numre af Aktiv Træning for kun 99,50 kr. (+ 49,50 kr. i porto og eksp. I alt 149 kr.). Trøjen er lavet i et let, blødt og elastisk materiale, der følger dine bevægelser helt suverænt. Den er desuden fantastisk til at transportere den overskydende varme væk fra kroppen, og det betyder, at du kan bruge den til stort set alt – lige fra en gåtur i skoven, træning i fitnesscenteret eller på løbeturen.

Pulloveren har en værdi af 599 kr., men lige nu kan du få den sammen med 3 numre af Aktiv Træning for kun 99,50 kr. (+ 49,50 kr. i porto og eksp. I alt 149 kr.). Læs mere om det skarpe tilbud her – og rigtig god fornøjelse med din træning.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Hvilke sundhedsråd har du sværest ved at efterleve?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: