Kvinder med TRX
© iStock

Er TRX effektiv styrketræning?

Vil du styrketræne derhjemme, er det en god idé at investere i TRX. Systemet er en effektiv styrketræning, som tager fat i alle kroppens muskler.

2. november 2019 af Hans Westhausen Gottlieb

Er TRX effektiv styrketræning?

Jeg overvejer at købe et sæt TRX­-remme, som jeg kan bruge til styrketræning derhjemme og i sommerhuset. Er det et godt træningsredskab, eller giver det ikke nok?

SVAR: TRX-systemet giver dig uhyre effektiv styrketræning, som tager fat i alle muskler. Samtlige øvelser foregår med din egen kropsvægt som den eneste belastning, men ved at justere, hvor højt remmene hænger, og dermed hvor stejl en vinkel du ligger eller står i, kan du få din krop til ‘at veje mere’, så øvelserne hele tiden kan gøres sværere.

Det betyder, at du bliver tilpas udfordret, uanset om du har årelang træningserfaring eller er ny inden for styrketræning. Et originalt TRX-sæt koster ca. 1.500-2.000 kroner.

Har du et træ med en solid gren i haven, kan den bruges som ankerpunkt, men mange vælger at tilkøbe et såkaldt døranker, som fastgør systemet til toppen af en dør.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: