LAG PÅ LAG Mavens muskulatur består af flere lag: de ydre (1), de tværgående (2) og de indre (3). I midten ligger den lige mavemuskel (4).

Hvordan trænes de dybe mavemuskler?

Hvorfor kaldes det de dybe eller dybtliggende mavemuskler? Og træner jeg dem, når jeg laver mine gode, gamle mavebøjninger?

I fagsproget hedder det de indre mavemuskler, men i daglig tale kendes de også som dybtliggende mavemuskler.

Mavemusklerne ligger i lag i begge sider af kroppen – den ydre skrå mavemuskel ligger yderst, herefter kommer den tværgående mavemuskel, og under den gemmer den indre skrå mavemuskel sig.

Sammen med den lige mavemuskel har disse muskler til formål at holde din overkrop i den ønskede vinkel – og eksempelvis rette dig op, hvis du har lænet dig forover eller ud til siden. Især under sport og motion er det vigtigt at have styrken og udholdenheden i mavemusklerne til at stabilisere overkroppen – har du ikke den, går det ud over din præstation og øger risikoen for både akutte skader og overbelastningsskader.

Mavebøjninger er faktisk ikke særlig effektive til at få fat i de indre mavemuskler. For at få fat i dem skal du hellere lave øvelser som sideplanken, serratus crunch og windmills. Da musklerne samarbejder på kryds og tværs under fysisk aktivitet, vil du samtidig træne mange af de andre mavemuskler.

Aktiv Træning anbefaler: Effektivt træningssæt

Vil du have en stærk krop og undgå skader? Lige nu kan du få vores store træningssæt til en helt fantastisk intro-pris. Sættet består af et mavehjul, en træningsmåtte og træningselastikker samt en stor guide med øvelser, så du kan træne hele kroppen derhjemme. Derudover får du 3 numre af Danmarks bedste træningsmagasin, Aktiv Træning, som hver måned er proppet inspiration, motivation og gode råd til din træning. Og det bedste af det hele er, at du får det hele for KUN 99,50 kr. (+ 49,50 kr. i porto – i alt 149 kr.) Det har aldrig været billigere at komme i form. Læs mere om det fantastiske tilbud her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: