Mand og kvinde tager armbøjninger
© iStock

Lange træningspas er mere effektive

Et forsøg viser at to lange træningspas om ugen i stedet for fire korte, giver mere muskelmasse omkring arme og reducerer fedt på kroppen. Dette gælder ikke kun for nybegyndere, men også for de mere garvede fitnessudøvere.

30. april 2018 af Redaktionen

To træningspas om ugen giver fuld gevinst

Bliver det kun til et par ganges træning om ugen, så er der ingen grund til dårlig samvittighed. Et nyt studie gør op med dogmet om, at vi helst skal træne 3-4 gange om ugen, hvis det virkelig skal batte noget. Tværtimod kan man få mere ud af at give den gas med to gode, lange træningspas end fire korte. Og det gælder ikke kun for nybegyndere, men også øvede fitnessgængere.

Forskere fra University of Greenwich satte en flok veltrænede unge mænd til at gennemføre et styrketræningsprogram bestående af ni øvelser. Den ene gruppe skulle træne fire gange om ugen med to sæt pr. øvelse. 

Den anden gruppe skulle nøjes med to ugentlige træningssessioner, hvor de til gengæld kørte fire sæt pr. øvelse. Efter seks ugers træning fandt man frem til, at deltagerne med de to lange træningssessioner om ugen havde forbedret sig mest på flere parametre. 

Det viste sig... 

  • Efter seks uger havde deltagerne i begge grupper øget deres muskelmasse og forbedret deres styrke.
  • Der var en tendens til, at de deltagere, der havde trænet to dage om ugen i forsøgsperioden, havde øget deres muskelmasse på armene mere end de, der havde spredt træningen ud på fire dage om ugen.
  • Også mængden af fedt på kroppen blev reduceret mere hos de deltagere, der trænede to dage om ugen. 

Kilde: Applied Physiology, Nutrition, and Metabolism

Få mere ud af træningen

Vil du have mere ud af din træning? Så skal du have det rigtige gear. Lige nu kan du få lækker træningstrøje fra Craft sammen med 3 numre af Aktiv Træning for kun 99,50 kr. (+ 49,50 kr. i porto og eksp. I alt 149 kr.). Trøjen er lavet i et let, blødt og elastisk materiale, der følger dine bevægelser helt suverænt. Den er desuden fantastisk til at transportere den overskydende varme væk fra kroppen, og det betyder, at du kan bruge den til stort set alt – lige fra en gåtur i skoven, træning i fitnesscenteret eller på løbeturen.


Pulloveren har en værdi af 599 kr., men lige nu kan du få den sammen med 3 numre af Aktiv Træning for kun 99,50 kr. (+ 49,50 kr. i porto og eksp. I alt 149 kr.). Læs mere om det skarpe tilbud her – og rigtig god fornøjelse med din træning.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: