Mand med kettlebell
Undgå kramper -

måske kan du slippe for kramper på din næste løbetur? 

© iStock

Løft vægte mod krampe

Maratonløbere, som er vant til at dyrke styrketræning, er mindre ramt af krampe. Det viser et studie.

17. marts 2021 af Redaktionen

Krampe er en af løberens værste fjender, og i mange år har eksperterne grublet over, hvorfor fænomenet opstår, og ikke mindst hvordan vi kan undgå det. Et studie peger på, at det måske er i styrkelokalet, at vi finder det mest effektive våben mod kramper. 

Forskerne undersøgte 98 deltagere i et maratonløb, hvoraf 20 oplevede kramper under eller lige efter løbet. Når man målte løbernes grad af dehydrering og niveauet af elektrolytter i kroppen, var der ingen signifikant forskel mellem dem, der havde haft krampe, og dem, der ikke havde. De to faktorer, som ellers traditionelt har været anset som de primære årsager til krampe, så således ikke ud til at spille den afgørende rolle. Derimod fandt man ud af, at løbere, som havde styrketrænet som supplement til deres løbetræning, havde en markant lavere risiko for at blive ramt af krampe.

Kilde: Journal of Strength and Conditioning 


AKUTHJÆLP: Det kan du gøre, når krampen rammer. 

  • Stræk ud. Stort set alle kramper kan standses, hvis musklen strækkes ud.
  • Massér. Let massage i et kramperamt område kan få spændingen til at løsne sig, men det kræver et tålmodigt sind – især hvis krampen opstår under en konkurrence.
  • Gear ned. Når den umiddelbare krampe har sluppet sit tag, kan du som regel fortsætte din aktivitet. Men sænk intensiteten, da der er stor risiko for tilbagefald.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Hvilket sundhedsråd har du sværest ved at følge?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: