Man løfter vægtstang
© iStock

Skal jeg holde vejret, når jeg løfter tungt?

Er det rigtigt, at man skal holde vejret, når man laver tunge løft under styrketræning? Få svaret her.

25. oktober 2019 af Hans W. Gottlieb

Din vejrtrækning er altafgørende, når du træner

Det er ikke lige gyldigt, hvordan du trækker vejret, når du styrketræner. Vejrtrækningen kan forbedre din præstation og skåner dig dermed for skader samtidig med, at den øger effekten af de styrketræningsøvelser, du udfører.

Er du i tvivl om, hvordan du trækker vejret optimalt under træningen, så guider vi dig her.

Derfor skal du holde vejret, når du vægtløfter

Hvis du har et normalt blodtryk, så er det fornuftigt at bruge vejrtrækningen til at støtte coremuskulaturen under tunge løft. Teknikken kaldes Valsalvas manøvre og går ud på, at du skal holde vejret under den største belastning i en øvelse. Det skyldes, at din indåndingsluft øger stabiliteten i bryst- og bughulen, hvilket er medvirkende til at aflaste rygsøjlen så meget som muligt – og dermed mindske risikoen for skader. I en squat tager du fx en dyb indånding, lige inden du bøjer i knæ og hofte (eller i starten af bevægelsen), og holder derefter vejret. Først når du er forbi den hårdeste del af løftet og næsten er tilbage i opretstående position igen, puster du ud. Derefter tager du en ny indånding og fortsætter med næste gentagelse.

Mangler du inspiration til tunge løft, der styrker og toner hele kroppen? Så finder du her 7 suveræne øvelser med en vægtstang.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: