© Colourbox

Styrketræning giver mentale gevinster

Forskning viser, at der er en lang række mentale gevinster at hente ved styrketræning.

5. juli 2019 af Anna-Dora Maron

Hvis du har brug for et løft i humøret eller at være mere effektiv på arbejdet, så bør du kaste dig over styrketræning.

Styrketræning gør dig nemlig stærkere både mentalt og intellektuelt, konkluderer ny forskning på området.

Bedre humør og bedre søvn

Et tyrkisk studie har vist, at hvis du styrketræner tre dage om ugen i 7 uger, får du et markant løft i humøret.

Derudover er der bedre odds for at du vågner frisk op om morgenen, når du har styrketrænet.

Styrketræning har blandt andet vist sig at have en gavnlig effekt på deprimerede mennesker med søvnproblemer. Deltagerne i studiet forbedrede nemlig deres søvnkvalitet med 30 procent efter 8-10 ugers styrketræning.

Styrketræning kæler for din hjerne

For at styrketræne ordentligt, bliver du nødt til at holde fokus på at udføre øvelserne korrekt, tælle dem og gå ind i dig selv for at hente kræfter til de sidste, hårde gentagelser.

Hvis du er inde i en travl periode med alt for meget multitasking, virker træningspasset derfor som et kærkomment pusterum for din pressede hjerne.

Derudover øger styrketræning din kapacitet til at klare praktiske opgaver - og blive bedre til dem. Styrketræning gavner også hukommelsen.

Læs også: Vidste du at kosttilskuddet BCAA har en mentalboostende effekt hvis det indtages inden træning? Bliv klogere på BCAA lige her. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: