Øvelse B1 - Alternate curls
Du træner:
Dine biceps.
Startposition:
Stå med god afstand mellem fødderne, og se lige frem. Hold en håndvægt i hver hånd – start med at have den højre håndvægt oppe ved skulderen og den venstre nede i strakt arm.
Tempo:
Brug 2-3 sek. på at sænke håndvægten, men løft den med en hurtig og kraftfuld bevægelse.
Bevægelsen:
Lad højre håndvægt blive i toppositionen, mens du løfter den venstre op til skulderen. Sænk herefter højre håndvægt ned til strakt arm, mens den venstre bliver oppe ved skulderen. På den måde skiftes armene til at arbejde.
Gå videre til B2 uden at holde pause, når du har lavet 1 sæt af øvelsen.
Træningsskolen, del 1: STÆRKE ARME
Denne øvelse er én af 6 øvelser fra Træningsskolen, del 1: Stærke Arme, hvor du får trænet hele kroppen, men samtidigt giver overarmene ekstra opmærksomhed.