Hvordan træner jeg med kettlebell?
Jeg er begyndt at træne med kettlebells, men er usikker på, hvordan jeg udfører et kettlebell swing korrekt.
SVAR: Giv dig tid til at lære teknikken, og træn med en passende vægt for at undgå skader. De fleste mænd starter med 12-16 kg, og kvinder med 6-8 kg.- Bøj i hoften, hold ryggen ret, og grib fat om kettlebellen med begge hænder i håndtaget.
- Træk kettlebellen tilbage mellem benene, så dine underarme rammer midt på dine lår.
- Skyd hoften eksplosivt fremad, mens du strækker benene. Kraften fra ben og hofte tvinger kettlebellen op til vandret. Lad så tyngdekraften føre kettlebellen tilbage mellem benene, mens du bøjer i hoften og kommer tilbage til position 2.
