Øvelse A1 - Incline press
Du træner:
Overarme og skuldre. Den skrå vinkel sikrer dig mere fylde på den øverste del af brystpartiet.
Startposition:
Lig på ryggen med bøjede ben og et foldet tæppe eller puder som rygstøtte. Sørg for at du ligger med cirka 45 graders hældning i overkroppen. Hold en håndvægt i hver hånd, der begge er ud for dine skuldre.
Tempo:
Roligt og kontrolleret op og ned.
Bevægelsen:
Pres vægtene op mod loftet i en stor, blød halvbue, så de samles igen lige over midten af dit brystparti. Sænk dem herefter kontrolleret tilbage til startpositionen - igen i en stor, blød halvbue.
Når du har lavet et sæt, holder du et minuts pause og går til A2. .
Træningsskolen, del 2: BREDT BRYST
Denne øvelse er én af 6 øvelser fra Træningsskolen, del 2: Bredt bryst, hvor du får trænet hele kroppen, men samtidigt giver brystet ekstra opmærksomhed.