Kuffert-dødløft - øvelse A1
Du træner:
Ben og baller
Startposition:
Stå med din hoftebreddes afstand mellem fødderne, og hold en håndvægt i den ene arm. Sørg for at stå med ret ryg og skuldrene i samme højde.
Tempo:
Kontrolleret op og ned. brug ca. 6 sekunder på hver gentagelse.
Bevægelsen:
Bøj i knæene og sæt dig langsomt ned og tilbage, som om du skulle sætte dig på en stol. Hold ryggen ret hele tiden. Kom gerne så langt ned, at håndvægten næsten rører gulvet, før du rejser dig op igen.
Gå videre til Øvelse A2 uden at holde pause, når du har lavet et sæt med hver arm.
Træningsskolen, del 3: FLAD MAVE
Denne øvelse er én af 6 øvelser fra Træningsskolen, del 3: Flad mave, hvor du får trænet hele kroppen, men samtidigt giver maven ekstra opmærksomhed.