McGill situps - øvelse C2
Du træner:
Især mavemusklerne
Startposition:
Lig på ryggen med det ene ben bøjet. Placér begge hænder under lænden og løft albuerne fra gulvet.
Tempo:
Roligt og kontrolleret. 1 gentagelse tager ca. 6 sekunder.
Bevægelsen:
Løft skulderbladene fri af gulvet, mens du holder overkroppen stiv som et bræt. Sænk derefter kontrolleret kroppen ned til gulvet igen. Hold hele tiden håndryggen i kontakt med lænden og albuerne så højt som muligt.
Hold 2 minutters pause, når du har lavet så mange som du kan. Gå herefter tilbage til Øvelse C1.
Træningsskolen, del 3: FLAD MAVE
Denne øvelse er én af 6 øvelser fra Træningsskolen, del 3: Flad mave, hvor du får trænet hele kroppen, men samtidigt giver maven ekstra opmærksomhed.