Øvelse C1 - Rumænsk dødløft
Du træner:
Baglår, baller og lænd.
Startposition:
Stå med din hoftebreddes afstand mellem fødderne og let bøjede knæ. Hold en håndvægt i hver af dine strakte arme. Se lige frem.
Tempo:
Roligt og kontrolleret.
Bevægelsen:
Skyd dine hofter bagud og lidt nedad, mens du læner overkroppen forover. Kom så langt ned med overkroppen, som din smidighed tillader. Stop, når du mærker et markant stræk i baglårene. Herefter skyder du hoften frem og kommer op til startpositionen igen.
Når du har lavet 1 sæt, går du videre til øvelse C2 uden at holde pause.
Træningsskolen, del 2: BREDT BRYST
Denne øvelse er én af 6 øvelser fra Træningsskolen, del 2: Bredt bryst, hvor du får trænet hele kroppen, men samtidigt giver brystet ekstra opmærksomhed.