Sådan får du stærke coremuskler!

Vil du undgå at få ondt i ryggen og lænden? Så prøv denne fantastiske øvelse, som styrker dine coremuskler, og så kan du lave den derhjemme

13. september 2018 af Christian Thestrup

Kan du også blive træt i ryggen eller lænden, efter du har løbet en tur? Eller hvis du for eksempel står og taler med nogen længere tid af gangen? Så vil du få stor gavn af at træne dine coremuskler. Man kan sige, at coremusklerne – altså dine kernemuskler - er dit korset omkring rygsøjlen og maven. De holder din torso stabil, når du bevæger dig, og giver dig udholdenhed, at du ikke så nemt falder sammen, når du står stille længere tid af gangen. Og derfor er det supervigtigt at holde dem stærke.

En af de bedste måder, du kan træne dine coremuskler på, er med øvelsen V-roll-out. Mens mavebøjninger og planke-øvelsen primært træner de lige mavemuskler, træner V-roll-out nemlig også de skrå mavemuskler, ligesom den styrker ryggen. Og vi lover, at du vil kunne mærke forskel allerede efter få træninger.

Sådan gør du: Sæt dig med knæene på en sammenfoldet måtte og hold mavehjulet foran dig. Rul skråt ud til den ene side, mens du hele tiden spænder i mavemusklerne. Rul tilbage til startpositionen og kør ud til den anden side næste gang. Vi foreslår, at du i begyndelsen tager tre sæt med fem gentagelser til hver side og bygger op derfra, efterhånden som du bliver stærkere.

Se en video af øvelsen her:

VIL DU OGSÅ HAVE stærke coremuskler? Lige nu kan du få et mavehjul i høj kvalitet sammen med Aktiv Træning. Mavehjulet er designet med dobbelthjul, så du har god stabilitet, og håndtagene er ergonomisk udført med fordybninger til fingrene. Mavehjulet er en del af vores store træningssæt med mavehjul, træningsmåtte, træningselastikker, stor øvelsesguide og 3 numre af Aktiv Træning for KUN 99,50 kr. (+ 49,50 kr. i porto – i alt 149 kr.) Læs mere om det fantastiske vilde tilbud her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: