Styrketræning. Træningstrends i 2018
© iStock

Vi bytter maskinerne ud med frie vægte

Træningshold med færre mennesker, større fokus på funktionel træning og måling af diverse trænings- og sundhedsdata er ifølge eksperterne tendenser, vi kommer til at se meget mere til i 2018.

4. januar 2018 af Lasse Lyhne, Niels C. Thalund, Hans W. Gottlieb & Jesper U. Larsen

Sådan styrketræner vi i 2018

Styrketræning og fitness har overhalet løb som danskernes foretrukne idrætsform, og mens der næppe bliver rykket ved den førerposition i 2018, så er vores mål og træningsmetoder i fitnesscenteret i forandring.

De senere år har den funktionelle træning vundet frem med crossfit som spydspids, og det kommer også i 2018 til at sætte sit præg på centrene. Hvor områder til funktionel træning og kropsvægtstræning hidtil typisk har haft et lille areal i et hjørne af fitnesscenteret, så vil det mange steder komme til at fylde markant mere. Det betyder, at nogle af maskinerne ryger ud til fordel for flere frie vægte, kettlebells og pull-up-stativer samt mere gulvplads til kropsvægtstræning.

En anden tendens, der vil skubbe maskinerne ud på et sidespor, er et stigende fokus på tid, hvor vi jagter den mest effektive træning med det mindst mulige tidsforbrug. Og her giver store øvelser som squat, bænkpres og dødløft, der træner mange muskler på én gang, bare markant større udbytte end isolerede maskinøvelser.

Samtidig tager kvinderne i disse år styrketræningen endnu mere til sig. Hvor vægttab tidligere var det primære træningsmål, når kvinder startede med at træne i fitness-

center, så er styrke og muskelopbygning på det seneste kommet i højsædet. Den tendens forventer eksperterne vil forstærkes i 2018 og igen øge efterspørgslen efter frie vægte frem for maskiner.

Holdene skrumper

Personlige trænere har tidligere været set som et eksklusivt fænomen forbeholdt hollywoodstjerner og andre kendisser, men de seneste år er det blevet stadig mere udbredt blandt helt almindelige motionister. Det er en tendens, der fortsætter i 2018 i forskellige former, dels i det traditionelle 1:1-forhold mellem en træner og en enkelt udøver, og dels som personlig træning for små grupper a 2-6 personer.

Inden for holdtræningen vil de såkaldte bootcamps komme til at fylde mere. Her træner mindre hold frem mod et specifikt mål (fx at blive strandklar eller få bedre løfteteknik) inden for en afgrænset periode på fx 4-8 uger. Bootcampenes små hold skaber en hyggelig, social klubfølelse i det ellers anonyme fitnesscenter, og samtidig er træningen kendetegnet ved at være effektiv og målrettet med et intensivt forløb, hvor alle på holdet har samme motivation for at være med.

Frem med trackerne

Netop den målrettede træning – både inden for styrke og fitness – har også øget brugernes ønske om at monitorere og visualisere deres individuelle udvikling.

Traditionelt har fitnessfolket halset efter løberne og cykelmotionisterne, når det gælder tracking af formen, vægten, fedtprocenten og en række andre sundheds- og træningsdata. Det er ved at ændre sig og vil komme til at fylde mere i 2018. Det kan fx være i form af en bodyscanner i fitnesscenteret, som kan måle vægt, muskelmasse, fedtprocent og BMI og sende data til en app, så den enkelte hele tiden kan holde sig ajour med sin fremgang og justere træningen derefter. 

3 tendenser vi tror på

Mindre hold

Bootcamps og personlig træning på små hold giver sjovere og mere motiverende træning.

Funktionel træning

Ud med maskiner, og ind med flere frie vægte og plads til kropsvægtstræning.

Tracking

Målingen af diverse trænings- og sundhedsdata rykker for alvor ind i fitnesscentrene. 

Giv din træning et boost!

Lige nu kan du få det suveræne bluetooth-headset Sudio TRE Sport til en ligeså suveræn pris sammen med Aktiv Træning. Sudio TRE Sport er lavet i et eksklusivt, skandinavisk design, og udover at have en super lyd og en suveræn pasform har det en batteritid på hele 9 timer ved brug, 10 dages standby-tid og en rækkevidde på 15 meter. Headsettet er desuden sved- og vandafvisende, har stemmestyring, og så kan du kontrollere musikken eller besvare opkald uden at tage telefonen op af lommen.

Få Sudio TRE Sport sammen med 4 numre af Aktiv Træning for KUN 179,50 kr. (+ 39,50 kr. i porto). Du sparer hele 915 kr. Men lad være med at vent for længe, for vi har kun et begrænset antal. Læs mere om det fantastiske tilbud her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: