Vi vil foreslå, at du inddeler dine musiknumre i 4 kategorier – alt efter hvor hurtig deres rytme er. Inddelingen kræver lidt benarbejde. Til gengæld vil du opleve, at musikken i dine ører hjælper dig med at følge din træningsplan.
Kategorierne skal afspejle de typer løbetræning, som man typisk kommer igennem i ugens løb:
Rolig opvarmningsmusik.
Middeltempo-musik til langdistanceløb.
Højtempo-musik til intervaller og tempotræning.
Slutspurtsmusik i højt tempo, der får dig til at give det sidste.
Nu kan du lave et antal spillelister, der passer til din træning: en til dine lange ture i roligt tempo, en til tempotræning og en til intervaltræning.
Læg 5-10 minutters opvarmningsmusik ind i starten af hver spilleliste, og fyld så på med numre, der passer til træningens hårdhed og længde.