Løb bedre! Har du musik i ørerne, når du løber, glemmer du trætheden og løber længere.© Gruizza / iStock

Musik forbedrer din præstation

Har du den rigtige musik i ørerne, mens du træner, præsterer du markant bedre. Se her hvorfor – og hvad du skal høre.

Hvis du tager et par høretelefoner og noget god musik med på løbeturen, er der stor sandsynlighed for, at du kan løbe både hurtigere og længere, end du plejer.

Forskning fra Brunel University i London har vist, at musik under løbeturen kan forbedre din præstation med hele 15 procent.

Her satte man 30 testpersoner til at træne på løbebånd, mens de lyttede til alt fra ABBA og Madonna til Red Hot Chili Peppers.

Forsøgspersonerne forbedrede sig i gennemsnit 15 procent, og desuden rapporterede de, at træningen føltes mindre anstrengende, selv om de trænede hårdere end normalt.

Træning i takt til musik

Et andet forsøg, denne gang med cykling, viste, at hvis du cykler i takt til musikken frem for bare at lytte til tilfældig musik, nedsætter du dit iltforbrug med 7 procent.

Beatet i musikken er også afgørende for dit tempo. Hvis du bevidst vælger musik med høj bpm (beats per minut) er chance for, at du løber – og holder – et højt tempo større, end hvis du lytter til ingen eller til tilfældig musik.

Find musik på nettet

Der findes adskillige apps, der måler musikkens BPM (søg på bpm i App-store eller Google Play) – enten ved, at den selv lytter til musikken eller ved, at du skal tappe på skærmen i takt til musikken.

Du kan også finde færdige playlister på fx Spotify, som er gode til løb eller cykling.

Vil du selv sammensætte din egen playliste, så besøg fx den gratis webside jog.fm, hvor du kan indtaste dit tempo og finde musik, der passer til netop det.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: