Mand der tjekker sit GPS-ur
© iStock

Årets største fitnesstrend sidder på armen

Fitnessfolket kan tilsyneladende ikke få nok af de såkaldte wearables, som kan måle vores træning og sundhed på stadig mere avancerede måder.

12. februar 2019 af Redaktionen

Årets største fitnesstrend

I en ny undersøgelse har 2.000 personlige trænere og andre eksperter fra hele verden givet deres bud på årets førende fitnesstrends, og her indtager de bærbare teknologier førstepladsen. Det er 13. år i træk, at The American College of Sports Medicine gennemfører undersøgelsen, og på

årets liste har de elektroniske dimser byttet plads med højintens intervaltræning (HIIT), der var sidste års nummer ét. Selvom vi er optaget af at måle vores egen individuelle udvikling med diverse gadgets, så lever de mere sociale aktiviteter i fitnesscenteret dog også i bedste velgående.

Holdtræning, der dækker over spinning, step, aerobic, pump og andre instruktørstyrede timer, er i de senere år strøget op ad trendlisten og ligger nu på andenpladsen.

TOP-10: De største fitnesstrends i 2019

  1. Bærbar teknologi
  2. Holdtræning
  3. Højintens intervaltræning (HIIT)
  4. Fitnessprogrammer for ældre
  5. Kropsvægtstræning
  6. Certificeret fitnesspersonale
  7. Yoga
  8. Personlig træning
  9. Funktionel fitnesstræning
  10. Motion som medicin

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: