© Nike.com

Anmeldelse af NIKE METCON 5

Lækre alsidige fitnesssko fra Nike, som kan bruges til både crossfit og tung styrketræning.

27. maj 2020 af Lasse Lyhne

Fitnessklassikeren NIKE METCON 5

Nikes fitnessklassiker er en gennemtænkt træningssko. Pasformen er sublim med en smal og stabil bagfod og rummelig forfod, der giver plads til, at tæerne kan sprede sig og gribe fat i gulvet – godt ved tunge løft. 

Ydersiden af skoen støttes op af et gummilag, der giver et godt hold ved sideværts bevægelser og sikrer, at du ikke falder ud over sålen. Samme materiale er brugt i den kraftige eksterne hælkappe, der igen bidrager med stabilitet. 

Overdelen er i en tynd og åben mesh, der sikrer, at fødderne fint kan ånde. Skoens ydersål er tynd og fleksibel ved forfoden og stivere ved hælen. Desuden kan du indsætte en lille kile i hælen, når der skal løftes tungt. Det gør skoen meget alsidig, og den fungerer til alt fra crossfit og styrketræning til en kort, hurtig løbetur.

Fitnesssko med hælkile til tunge løft. 4 mm drop. Fås i mange farver.
Fitnesssko med hælkile til tunge løft. 4 mm drop. Fås i mange farver.© Nike.com

Pris: 1050 kr.

+ Gennemtænkt produkt med lækker pasform og god stabilitet. 

÷ I den dyre ende, og så er de til den tunge side.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: