5 technyheder vi glæder os til i 2017

Teknologi og træning bliver vævet stadig tættere sammen. Det er tydeligt på verdens største tech-messe CES-messen i Las Vegas, der netop er blevet afholdt. Vi har nærstuderet messen og fundet de 5 ting, vi glæder os allermest til at se på hylderne.

11. januar 2017 af Lasse Lyhne

Zwift VR

Zwift VR er et system til din hometrainer, der baserer sig på Virtuel reality. Du spænder en maske på hovedet, tænder for programmet og sætter dig op på cyklen. Og fremfor at sidde hjemme i garagen og kigge på værktøjsvæggen, kigger du nu op mod Alpe D Huez 21 frygtede hårnåle sving eller en anden legendarisk cykelrute. Zwift VR er nok ikke en teknologi vi kommer til at se lige med det samme. Den er dyr og brillerne har det skidt med sved, det ligner dog stadig fremtiden indenfor hjemmecykling.

Polar Team Pro Shirt

Smart Wear. Altså tøj og sko med indbyggede sensorer, der registrerer vores træning vinder frem. Polars trøje er et godt eksempel på det. Trøjen har indbygget pulssensor, GPS, diverse accelerometre samt bluetooth. Den er tænkt til holdsport, hvor træneren hele tiden får sendt informationer fra trøjen, så han kan se, hvilke spillere, der er ved at være trætte, og hvem der ikke knokler nok.

Omron Project Zero 2.0

Project Zero fra Omron er et smartwatch og en aktivtetstracker, som vi kender dem, men med en indbygget blodtryksmåler, der kan måle dit blodtryk om håndleddet. Uret samler målingerne i din sundhedsprofil og giver dermed dig (og din læge) et indblik, hvor godt dit kredsløb har det.

New Balance RunIQ

New Balances ur er ifølge producenten den eneste gadget du behøver, når du løber. Det har GPS, pulsmåling, indbygget musikafspiller, touchskærm, men også 3 markante knapper til styring under løbeturen, hvilket vi sætter pris på. Uret er født med Strava-appen, der fungerer som træningslogger. Deruover kan du downloade hundredevis af andre androidapps til uret. Prisen ser ud til at lande på godt 2.000 kr.

Motiv Ring

Motiv Ring måler puls, søvn og hvor aktiv du er, og det gør den mens den sidder diskret om din finger. En interessant detaljer er, at Motiv automatisk registrerer din træning og selv mærker om du løber, svømmer, cykler eller noget tredje. Den er vandtæt og batteriet holder i 5 dage. Pris ca. 1.500 kr.


Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: