© adidas

En ny, skarp løbesko er på markedet med en særlig teknologi (baseret på 17 års data)

Nu kan alle få fat på den fremtidslignende sko, der kan “skubbe" dig fremad – og som har kunne spottes på OL-atleternes fødder.

12. august 2021 af Benjamin Creative for adidas

Er du på udkig efter nye løbesko, som kan motivere dig – og endda hjælpe dig fremad på dine ture? Så er der netop kommet en innovativ og spændende spiller på markedet. 

Adidas har nemlig lanceret en fremtidslignende sko, som er bygget på 17 års data, og som flere stjerneatleter har gået rundt i til OL og bl.a. brugt som podiumsko. Vi har udspurgt deres Brand Manager om, hvorfor den er så special, og hvem der bør løbe i den.

En løbesko med særlig 4D-teknologi

Løbeskoen har navnet 4DFWD, som står for 4D forward. I skoen har adidas nemlig udviklet en 3D-printet 4D-mellemsål, som består af et hav af celler, der kollapser i en fremadrettet bevægelse, når du rammer jorden. 

Sålen sender altså energi fremad, så skoen arbejder for at få dig i bevægelse. Og det er netop innovativt med en sål, der skubber fremad, da klassiske løbesko normalt skubber horisontalt opad igen, når der kommer tryk på sålen. Det gør altså, at du ryger et par cm frem, når du løber – og hvem drømmer ikke om et lille "skub" på de hårde løbeture?

Med den nye 4DFWD-løbesko får du en lille hjælpende hånd på din tur, hvilket kan være rart de dage, hvor du er ekstra træt.

Sådan er skoen lavet

Men hvordan laver man så teknisk en sko? Det forklarer Kasper Andersen, Brand Coach hos adidas: 

"Skoen har en vild teknologi, der ikke er set før, fordi mellemsålen er 3D-printet på en særlig måde. Vi kalder den 4D, fordi det er den næste måde at 3D-printe på. Sålen 3D-printes i et kar med flydende silikonevæske gennem noget lys, som bliver hårdt skudt ind, og på den måde kan man skabe det særlige gitterform. Det står specialfirmaet Carbon for. De her cellestrukturer bliver så kombineret med en masse data. Adidas har nemlig mange års atletdata, som viser, hvordan løbere bruger løbesko, og det er gittermønsteret designet ud fra."

Du kan se mere om processen i videoen her.

Hvem er skoen skabt til?

Selvom løbeskoen måske ligner noget, som er forebeholdt professionelle løbere, er det en almindelig hverdagsløbesko til folk med neutral løbestil. Ifølge Kasper Andersen er den til dem, som løber ture på 0-10 kilometer i et moderat tempo. Superløberen ville fx kunne bruge den til et af de roligere løbepas.

Han uddyber: "Den er god til de dage, hvor du har lyst til en anderledes løbeoplevelse, og hvor det ikke er farten eller længden, der er i fokus, men hvor du måske mangler motivationen til at komme ud. Skoen ser hurtig ud og giver en god fornemmelse."

Den øverste del af skoen består af adidas Primeknit+, som er en vævet, åndbar overdel. Den er udviklet til at bevæge din fod korrekt ned i mellemsålen, så du får den fremdrift, skoen kan skabe.

Sådan får du fat på et par

Skoen har allerede været på hylderne, bl.a. i tidligere 4D-modeller og i særlige farver. Den blev endda released i slutningen af maj i et begrænset omfang hos løbespecialisterne i København, nemlig Marathon Sport og Løberen. Nu er det dog muligt for alle at få fingrene i den nyeste version. Skoen lanceres nemlig d. 12. august i bl.a. Intersport og Sportsmaster i en sort/neongrøn model. 

Den kan også købes via linket her til en vejledende pris på 1600 kroner.

Detaljer om skoen

  • Løbestil: Neutral
  • Vægt: 330 g (størrelse 42 2/3)
  • Midsole drop: 11mm
  • Overdel: Primeknit+
  • Mellemsål: 3D-printet, der genererer bevægelse fremad

Hvordan ser næste model ud?

Adidas har fokus på både innovation og sustainability. Skoen er derfor udviklet sådan, at det polyester, der er i skoen, er lavet så miljøvenligt som muligt, hvoraf minimum 50 % af overdelens plastik er lavet af genanvendeligt plastik. Generelt har de et mål om, at alle produkter skal være lavet med genanvendeligt plastik inden 2024. 

Derudover er de ifølge Kasper Andersen spændte på, hvordan skoen vil se ud i fremtiden: "Skoen har stadig mere udviklingspotentiale. Fordi der er så meget data, vil vi i fremtiden forhåbentlig kunne lave en specialfremstillet mellemsål ud fra individuelle behov. Forhåbentlig kan vi lave en sko, som passer noget nær perfekt til den enkelte."

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: