© Info: Salomon.dk

Vellykket gaderæser

Landevejssko til race og træning.

16. januar 2020 af Redaktionen

SALOMON PREDICT RA

Salomons nyeste forsøg udi en landevejssko er Predict RA, og det er nok deres bedste bud i den kategori til dato. Mellemsål og ydersål fungerer bedre end i nogen af de landevejssko fra Salomon, vi tidligere har testet. 

Predict RA er bygget op med en helt ny Energy Cell+-mellemsål bestående af 10 ‘søjler’, som arbejder uafhængigt af hinanden. Den konstruktion skaber en fantastisk blød og behagelig løbeoplevelse, men dog også så blød, at sten, grene og andre ujævnheder mærkes op i foden.

Predict RA har en bred platform og derved bedre kontakt med underlaget, Det gør faktisk skoen ret stabil selv uden egentlige støttende anordninger. Dog er skoen så absolut til den brede side. Overdelen ser lidt gammeldags ud, men fungerer altså o.k.

 Pris: 1300 kr. Vægt: 260 gram. Drop: 8 mm.

© Info: Salomon.dk

Konklusion
Med Predict RA er det for alvor lykkedes Salomon at lave en asfaltsko. Især den nytænkte mellemsål er velfungerende, mens overdelen stadig kræver lidt arbejde.

+ Mellemsål.
÷ For bred forfod.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: