
Plus: Lette, varme og åndbare. O.k. pris.
Minus: Lidt løst skaft.
Konklusion: Glimrende vinterhandske med meget høj synlighed og ganske meget varme. Overfladen giver fin beskyttelse mod vind og vand, og touchfunktionen i fingerspidsen fungerer fremragende.
Pris: 250 kr.
Handsken er en del af GripGrabs nye high viz-serie, og den er ekstremt synlig på grund af den gule skrigfarve (fås også i sort) og de kraftige reflekser.
Materialerne er generelt ret tynde, men i varierende tykkelse, så der fx er ekstra isolering over håndryggen, der samtidig både er vind- og let vandafvisende. Det fungerer godt og skaber en handske, der på en gang er lun og tynd og åndbar.
Touchfunktionen i fingerspidsen virker glimrende og betyder, at du meget nemt kan betjene smartphonen eller GPS-uret uden at skulle tage handsken af. Håndfladen er belagt med små gummidutter, hvilket giver ekstra godt greb om fx telefonen.
Frotté på tomlen er til at tørre næsen med.