Klæder du dig på efter det såkaldte trelagsprincip, skal
jakken ikke varme, men blot holde vind og eventuel regn og sne ude.
Det er via det tøj, du har på under jakken, at du regulerer varmen.
Medmindre du skal træne ved lav intensitet i minus 5 grader eller koldere, kan en tynd vindjakke derfor fint klare jobbet.
4 ting, du bør overveje
-
VÆGT. Ultralette jakker
fylder minimalt,
men de er også
mere skrøbelige
og har typisk færre
justeringsmuligheder og lommer
end de kraftigere
jakker. En let jakke
er oplagt, hvis du vil
kunne pakke jakken
væk undervejs på
løbeturen.
-
TÆTHED.
Løber du primært
i tørvejr, eller skal
jakken også kunne
modstå regn og
slud? Generelt gælder det, at vandtætte
og -afvisende jakker
er tungere, dyrere og
ånder dårligere end
de mindre tætte. Det
skyldes typisk brug
af coating og membraner i materialet.
-
STØRRELSE. Overvej, hvor meget
tøj der skal være
plads til indenunder, når du vælger
størrelse. Jakken skal
helst ikke flagre alt
for meget. Vælg et
tætsiddende snit,
eller tjek, at der som
minimum er snøre i
livet, så jakken kan
trækkes godt til om
kroppen.
- HÆTTE. Jakker med hætte er populære, men det handler nok mere om mode end om funktion. For en hætte er nu bedst til at holde hovedet varmt i pauser eller lige efter træningen. Under løb kan den ofte hoppe og flagre lidt, hvis den ikke er i brug.