Kompressionstights
Kompressionstights

Stramme kompressionstights mindsker tilsyneladende ikke muskeludtrætningen, viser ny forskning.

© iStockphoto

Kan man løbe længere i kompressionstights?

Nyt studie har undersøgt effekten af kompressionstights under løb. Både i forhold til muskeludtrætning og løbeteknik. Ved du, om du bør investere i et par?

1. juni 2018 af Hans Westhausen Gottlieb

Strømper, tights, shorts og t-shirts med kompressionsegenskaber har vundet indpas blandt mange løbere. Men et nyt studie viser, at det er spild af tid at trække i de stramme tights, hvis forhåbningen er, at kunne udskyde muskeltrætheden og dermed løbe længere.

Én teori bag fordelene ved den stramme beklædning er, at den mindsker musklernes vibrationer, som ellers koster energi, hvilket betyder, at musklerne udtrættes senere, når de er svøbt i kompressionstøj.

Studiet fra Ohio State University viser dog, at den reducerede muskelvibration ikke kunne kobles med en nedsat muskeltræthed.

Kompressionsstrømper booster restitution

Forsøgspersonerne skulle løbe 2 x 30 min. på et løbebånd ved 80 pct. af deres maks.-hastighed. På den ene tur var de iført kompressionstights.

De fik målt puls og løbebåndet kunne registrere, hvor tungt de landede, og hvor kraftfuldt de satte af ved hvert skridt undervejs. Deres kropsholdning blev registreret på millimeteren med motion capture-teknologi, og før og efter testen fik de målt deres styrke i benene.

Resultatet viste ingen forskel på kompressiontights og alm. tights, når det gjaldt udtrætningen af musklerne.

Forskerne understreger dog, at hvis man føler, at de stramme tights hjælper, så skal man selvfølgelig bare fortsætte med at bruge dem.

Mens kompressionstights tilsyneladende ikke har effekt for løbepræstationen, så har et australsk studie vist, at kompressionsstrømper speeder restitutionen op, hvis man går med dem i to døgn efter et marathonløb. 

Kilde: Ohio State University Wexner Medical Center

Vi anbefaler: Genialt løbebælte

Nu kan du opbevare din telefon, nøgler og kreditkort på en nem og sikker måde, når du træner. Med dette smarte bælte kan du nemlig have alle dine vigtige ting med på løbeturen, cyklen eller i fitnesscenteret. Bæltet har to lommer, der kan udvides og holder dine ting fast, så du slet ikke opdager, at du har dem med. Med de to lommer kan du desuden have dine nøgler i den ene, mens din telefon kan ligge sikkert og uden at blive ridset i den anden.

Den store lomme har en lille udgang dine høretelefoner på bagsiden, og så er bæltet vandafvisende, så dine ting ikke bliver våde. Lige nu kan du få det geniale bælte sammen med 2 numre af Danmarks bedste træningsmagasin, Aktiv Træning, for KUN 69,50 kr. (+29,50 kr. i porto og ekspedition) I ALT 99 kr. Du får også en digital løbeguide med masser af tips til, hvordan du bliver en hurtigere og bedre løber. Læs mere om tilbuddet her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: