Pandelampe til løb i mørke
Pandelampen er selvsagt helt uundværlig, men der er stor forskel på modellerne på markedet, og hvilken du skal vælge, afhænger primært af, hvor mørkt der er der, hvor du typisk skal løbe, og hvilket underlag/terræn du skal løbe på.
Vi giver dig her 3 former for pandelamper til forskellige slags behov.
1. Trailløb i skoven
Skal du ud at løbe i skoven, så gå efter en lampe på ca. 500 lumen, så du kan se rødder, huller og lignende udfordringer på stien.
Til regulært trailløb, hvor du bevæger dig væk fra stierne og ud i ren off road-skovbund, bør du købe en lampe med +1.000 lumen. Her skal du dog være obs på, at batterivægten kan blive så høj, at batteriet skal sidde i en sele på ryggen eller om livet.
2. Løb i en park/bred skovsti
Skal du primært løbetræne på en jævn grussti i skoven, i en park, et stisystem eller på en landevej med sporadisk belysning, så er 150-350 lumen typisk fint. I disse modeller sidder batteriet ofte i selve lampehuset, og det er derfor vigtigt, at den samlede vægt ikke bliver for høj, så lampen sidder og hopper tungt på panden. Find derfor en model, der føles behagelig og let.3. Løb, hvor du vil blive set
Hvis du skal løbe på oplyste strækninger og blot gerne vil have lidt ekstra synlighed i trafikken, så er det fint med en lampe, der yder under 100 lumen. Du bør gå efter en model, der vejer så lidt som muligt. Visse pandelamper fås med en rød ‘baglygte’, der sidder på bagsiden af elastikbåndet. Husk også reflekser på tøjet, hvis du skal løbe i trafikken.