Foot pod’en er en lille sensor, der sættes fast på løbeskoens snørebånd eller gemmes væk i en særlig lomme i skosålen. Den kan måle hastighed, distance, hvor mange skridt du tager pr. minut, og din skridtlængde.
Foot pod’en kræver, at du har et avanceret løbeur, som den trådløst kan overføre sine data til. Når du kommer hjem, overfører du talmaterialet fra uret til din hjemmecomputer. Er du til elektronik, giver foot pod’en dig masser af motiverende data om dine træningsture.