Den høje, tætsiddende gaiter skal forhindre småsten, sand og mudder i at trænge ind i skoen. Skoen lukkes med Salomons patenterede Quicklace-system, og der sidder ingen snørebånd og flagrer.

© salomon.com

Salomon S/Lab Sense 8 er en trailsko med turbo

Nyeste version af Salomons highendmudderracer inviterer til høj fart gennem sporet.

7. december 2020 af Redaktionen

S/Lab er Salomons highend-linje. Her vises franskmændenes nyeste teknologier frem, og fokus er alene på performance. Ingen smålige hensyn til komfort eller pris. Det gælder også den rendyrkede mudderracer Sense 8, der er Salomons topracersko til trailkonkurrencer gennem løst og blødt underlag. Som navnet antyder, er dette 8. version af skoen, men der er sket dramatiske ting siden den 7. Det er især overdelen, der skiller sig ud fra tidligere. I denne version er den vævet af et stykke tråd og samlet i en høj gaiter, der slutter helt til om anklen. Mellemsålen er i Salomons EnergyCell-skum, der skulle være blevet en my blødere i forhold til tidligere.

Derfor er vi begejstrede 

Som altid med Salomons S/Lab-serie ser skoen bare hamrende lækker ud. Den nye overdel ligner et mesterstykke, og så elsker vi, at skoen så kompromisløst er lagt an på race. Det er ikke en sko, der forsøger at behage – her handler det om maksimal fart gennem sporet. Derudover er vægten decideret imponerende. 195 gram vejer skoen, og det er vildt godt gået.

Mellemsålen er en såkaldt dual-densi såkaldt dual-density-sål, hvor den sorte del af sålen, der typisk rammer jorden først, er lidt fastere end den røde.

© salomon.com

Det koster den

1.400 kroner. Det er meget for en sko, der nok ikke holder til flere tusind km trailløb. På den anden side får du den samme sko, som traillegenden Kilian Jornet løber i.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: