© bang-olufsen.com

Vandtæt luksuslyd fra B&O

Luksuriøse trådløse og vandtætte høretelefoner med lang batteritid

3. november 2020 af Redaktionen

Efter lidt tilløb er danske B&O ude med et luksusriøst sæt 100 pct. trådløse høretelefoner designet specielt til sport og træning. Beoplay E8 Sport kan bl.a. prale med lang batteritid på 30 timer i alt og tåler støv, sved og vand. 

Faktisk er de ganske små propper vandtætte i op til 1 meters dybde i 30 minutter. Musik, telefon og øvrig betjening styres praktisk talt direkte fra ørepropperne, så man ikke behøver stoppe sin træning for at klare betjeningen. 

Der medfølger både ekstra gummifinner og ekstra størrelser propper for unikt fit. E8 Sport fås i farverne Oxygen Blue og Black og koster 2.750 kr.

© bang-olufsen.com

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: