
Plus: Hurtig GPS, appfunktioner.
Minus: Pris.
Pris: 3.000 kr.
Konklusion: Det bedste multisportsur på markedet med et væld af funktioner, lækkert og robust design og en fremragende GPS.
Verdens bedste multisportsur? Det er store ord, men Ambit3 er kandidat til titlen, for det er eksklusivt designet og ekstremt velfungerende.
Det har en ret stor urkasse med udvendig GPS, der gør, at det finder satellitter hurtigere end noget andet ur i denne test. Udbuddet af funktioner og datavisninger er enormt takket være Suuntos specielle apps, der tillader dig at designe og downloade egne sportsprofiler og datavisninger til uret. Du kan fx se din hastighed i knob eller hældningsgraden på den stigning, du kører på, via urets højdemåler.
Til multisport er det også genialt og meget nemt at bruge, og svømmefunktionerne fungerer upåklageligt. Uret reagerer hurtigt på input, og du bliver nemt dus med knapperne og den eksemplarisk lette ibrugtagning.
Denne 3. version af uret er forsnyet med Bluettoth Smart - det letter datauploading og gør at uret kan parres med telefonen og med moderne kandence og wattmålere.