Nej, faktisk er alle pulsure i dag forbløffende præcise, medmindre de forstyrres af fx højspændingsledninger og mobiltelefoner. Andre folks pulsure, som kommer for tæt på, kan også forstyrre din måling, men problemet skyldes sandsynligvis andre faktorer.
Kroppen er uhyre sensitiv og påvirkes blandt andet af:
om du har sovet godt
om du har spist sundt
hvad du har spist 1-2 timer før træning
hvordan din væskebalance er
om du er helt frisk eller ved at blive syg
Ydre faktorer som fx vind, høj varme eller koldt vejr og luftfugtighed har alt sammen betydning for, om du kan gennemføre træningsturen med den sædvanlige gennemsnitspuls.