Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserDu kan sagtens nøjes med at spænde uret om håndleddet og bæltet om brystet og så kaste dig over din træning. Langt bedre er det dog, hvis du indleder træningen med at teste din kondition via Polars Fitness Test. Denne lille formtest påvirker både programmernes og kalorieberegnerens nøjagtighed og er derfor uundværlig, hvis du vil have mest muligt ud af uret.
Samtidig er det rigtig motiverende at kunne måle sine fremskridt hver 4.-6. uge og se, hvordan træningen giver udbytte i form af en stadig bedre fitnessscore. Fitnessscoren angives som OwnIndex. Det svarer til det, vi populært kalder konditallet.
Resultatet er baseret på en lang stribe parametre, såsom hvilepulsen, variation imellem hjerteslagene, køn, alder, højde, vægt og træningsfundament. Stiger dit OwnIndex over en periode, er det udtryk for, at du er kommet i bedre form.
Fremgangsmåden er simpel: Tag pulsbæltet på. Læg dig ned på ryggen, og slap af i 3-4 minutter.
Gå ind i Applications ved at trykke 2 gange på bladre ned-tasten.
Tryk på valgtasten, og tryk derefter 1 gang på bladre ned.
Tryk 2 gange på valgtasten for at starte testen. Følg anvisningen på uret, og hold dig i ro i cirka 5 minutter, indtil et bip markerer målingens afslutning.
Tryk på valg-tasten 2 gange i træk for at opdatere din profil.
Afslut ved at holde returtasten inde.
Resultatet gemmes i uret, så du med jævne mellemrum kan lave en ny formtest og følge dine fremskridt på en lille, informativ graf. Du finder frem til resultaterne ved hjælp af følgende simple fremgangsmåde:
Gå ind i Applications.
Tryk på bladre ned-tasten, og gå ind i Fitness test.
Tryk på bladre ned-tasten, og gå ind i OwnIndex results.
Du kan nu bladre mellem dine forskellige testresultater med tasterne bladre ned-tasten og bladre op-tasten.
Opret gratis profil, og læs videre, når du er logget ind.
Det er nemt, hurtigt og gratis at oprette en profil. Dealen er, du siger ja til at modtage vores nyhedsbrev, og så bliver vi ved med at lave Danmarks bedste bilstof.