På den lille LCDskærm i bundhjørnet af brilleglasset kan man, selv i fuld fart ude i skiterrænet, se og aflæse en hel stribe oplysninger om fart, højde og temperatur.
Alle de indhentede data kan efterfølgende lægges over på din pc, så du i ro og mag kan analysere din tur nærmere og se den på Google Maps.
Skærmen inde i brillen har en linse, som forstørrer billedet, så det virker, som om det vises omkring 2 meter foran dig. Selve glasset er fotokromisk – hvilket vil sige, at det justerer farven automatisk, hvis lysforholdene ændrer sig.
Transcendbrillen fra amerikanske Zeal Optics koster cirka 4.300 kr.