Polar Vantage M2

Remmen er nydesignet, og den er glimrende. Dertil fås uret i 4 farvekombinationer: sort-grå, brun-kobber, guld-champagne og grå-gul.

© Foto: Polar

Test af Polar Vantage M2

Den nye udgave af Polars midrange-træningsur har så mange funktioner, at selv den mest kræsne atlet ikke kan brokke sig. Det er svært at finde et bedre ur til prisen.

7. september 2021 af Redaktionen

Polar Vantage M2

Pris: 2.299 kr.
Hvad: GPS-ur med et væld af trænings-, sundheds- og smart-watch-funktioner. 30 timers GPS-tid. 

Info: polar.com 

2018 var lidt af et comeback-år for Polar. Efter at have kæmpet lidt med tingene og ikke rigtig fundet sig til rette i en verden af GPS- og smartwatches lykkedes det med tre rigtig glimrende modeller. Vantage V, Grit X og ikke mindst Vantage M, der vandt vores stortest af budgetvenlige GPS-ure i 2019. Nu er sidstnævnte så kommet i en ny version. Meget er dog ved det gamle, og der er stadig tale om et velbygget, velfungerende GPS-ur med en imponerende mængde funktioner. 

Uret egner sig til alt fra den nysgerrige sundhedsentusiast, der vil tracke søvn, skridt og puls, til den ambitiøse triatlet, der har brug for detaljerede trænings- og restitutionsdata. Der er simpelthen ikke den træningsfunktion, der mangler. 

Derudover er det hele knyttet op på Polars Flow-app, der i vores bog er en af de bedste tracker-apps derude, og den giver mulighed for de dybeste indsigter. I forhold til sin forgænger har uret fået et par nye funktioner. Blandt de mest savnede er music control, der gør, at du kan ‘fjernbetjene’ telefonens musikafspilning via uret. Samt den nye Fuel-funktion, hvor du kan planlægge i detaljer, hvornår og hvor meget væske og energi, du skal indtage under træning. 


Målt på funktioner er uret et af de bedste til prisen. Der er dog et par hager, hvis vi sammenligner med Garmin. Skærmen er lidt mørk, og datafelterne små. Uret skal sættes op via appen – meget lidt kan ændres på selve uret. Dertil er selve softwaren lidt langsom, og uret reagerer med forsinkelse på input

Få mangler -
Få mangler -

men mere batteritid og barometrisk højdemåler er de primære mangler sammenlignet med et highend-ur.

Konklusion

En lille, men god opdatering. Få, men velvalgte nye funktioner. Uret er stadig et rigtig godt ur til dig, der efterspørger mange funktioner og elsker at nørde med træningsdata. 

+ Mange funktioner til prisen. Godt design. Fuel-funktion er god på lange ture.

÷ Lagger lidt. Lille skærm. 

5.5/6 stjerner 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: