Huawei Watch Pro 3

Uret er det første, der benytter sig af Huaweis nye styresystem, HarmonyOS. 

© Foto: huawei.com

Test: Apple-udfordrer med godt batteri

Huawei spiller med musklerne i deres nye smartwatch. Lækker kvalitet, masser af træningsfunktioner og god batteritid. Men der er udfordringer.

5. december 2021 af Redaktionen

Huawei Watch Pro 3

Pris: 3.299 kr.  

Hvad: Smartwatch med eSIM. Styresystem: HarmonyOS. Vægt: 63 gram (u. rem). Batteri: 5 døgn ved blandet brug.

Info: huawei.com

Konklusion 

Stort og flot smartwatch til dig, som vil have et lækkert hverdagsur med masser af funktioner og godt batteri. Men ikke noget for Strava-brugere og pulsnørder. 

Plus: Batteritid. Byggekvalitet. Mange sundheds- og træningsfunktioner.

Minus: Stort, tungt. Få apps.

4 stjerner

Uret her er Huaweis flagskibsur til sportsfolket, og der er virkelig sket noget med det, siden sidst vi testede modellen. Denne 3. version, der ovenikøbet har fået tilføjet Pro i enden af navnet, er blevet væsentligt større og tungere. Urkassen måler 48 mm i diameter og 14 mm i tykkelse, og med rem nærmer det sig 100 gram.


Det er altså et stort ur og markant større og tungere end de fleste andre smart- og træningsure. Sammen med den medfølgende læderrem (som nemt kan skiftes ud) giver det en klassisk armbåndsursfølelse. Det er godt bygget med en solid urkasse i titanium og en flot touchskærm. Endnu vigtigere skjuler det digre ydre et stort batteri. Fem døgns batteritid er næsten tre gange så meget.

Den nye pulssensor måler hudtemperatur og iltniveau. Men selve pulsen måles ikke så præcist.

Navigationen minder om Apples, med drejehjul og små appsymboler, man kan klikke sig ned igennem, Apple-udfordrer med godt batteri men hvor alt hos Apple fungerer intuitivt, er der meget, som må justeres, aktiveres og opdateres, inden det fungerer. Specielt til træning. Værst står det til med GPS’en – den virker nærmest ikke, før man har opdateret den, hvilket er en noget omstændelig proces hos Huawei. Når det er gjort, fungerer uret imidlertid godt. 


Der er fem datafelter på den gode skærm, og efter træning er der masser af nyttig info i den gode app. Desværre går størrelsen ud over især løbeoplevelsen. Det føles simpelthen tungt, og til trods for en ny og bedre pulsmåler oplevede vi faktisk, at den forrige version af uret målte pulsen mere nøjagtigt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: