Spatz Roadman 2

Der er masser af reflekser hele vejen op ad underbenet. Det gavner sikkerheden. 

Test: Spatz imponerer med tørre, lune fødder

Spatz' bud på overtrækssko holder fødderne tørre og varme - selv på de meget regnfulde dage.

22. december 2021 af Redaktionen

Spatz Roadman 2

Pris: 749 kr.

Hvad:
Lange overtrækssko i neopren.


Info: spatzwear.com

Konklusion 

Plus: Formår at holde fødderne tørre på selv meget regnfulde dage. Også meget varme.

Minus: Neoprenet i skaftet er skrøbeligt.

5,5 stjerner

Varme, tørre fødder. En umulig drøm for alle os, der cykler gennem vinteren. Indtil nu i hvert fald. Engelske Spatz, der de seneste år har udviklet produkter til den britiske vinter, byder ind med et par overtrækssko, der er de klart bedste, vi har prøvet – og det er efterhånden en del. Det lange skaft holder alt vand ude og er med til at holde dine underben lune og tørre, hvilket betyder meget for evnen til at holde varmen. Fødderne forbliver også lune og tørre på selv meget lange og kolde ture. 


De er supervelegnede til de helt kolde temperaturer, og vi har testet dem ned til omkring -5 grader med stor succes. Det betyder dog også, at de bliver for varme, så snart temperaturen kravler over cirka 5 grader. Tåen er forstærket med kevlar, og hele foden er ganske solid. Neoprenet i skaftet er dog en del mere sårbart, og vi fik flere rifter under almindelig kørsel. Det påvirkede dog ikke funktionen af overtrækkene

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: