Fakta To mave- og ryglommer, snøre i livet, afdækket lynlås

Funktionel softshell jakke

Der er kræset for detaljerne i denne jakke, der er en af topmodellerne indenfor softshell jakker.

## Arc’Teryx Trino Jacket | |

Plus: Intelligent materialemiks og funktionelle lommer

Pris: 1500 kr.

Konklusion: Prisen er høj, men her får du en usandsynlig lækker softshell jakke. Trino Jacket forener det bedste fra øvrige topmodeller og er en fortjent testvinder.

www.arcteryx.com

Softshell jakken oser af funktionelle detaljer. En af dem er lommerne i ryggen, der ligesom på en cykeltrøje sluger handsker, hue, en bar eller andre småting. Også den effektive snørejustering i livet vidner om, at der er tænkt grundigt over sagerne.

Hvad der for alvor gør den populær, er selve materialemikset. På hele fronten og hen over skuldrene har Arc’teryx placeret en vindtæt og vandafvisende windstopper, mens hele ryggen er dækket af blødt, smidigt og særdeles åndbart stof. Samme stof er placeret ned over dele af underarmene og som en lille genistreg ført helt rundt om håndleddet. I praksis slår man altså to fluer med ét smæk, for trøjen lukker behageligt af ved ærmegabet, og samtidig er åndbarheden maksimeret ved håndledspulsen, hvor kroppen flittigt afgiver varme.

At der er blødt for i mavelommerne, er nærmest en selvfølgelighed i så gennemført en softshell jakke. Men at der også er en lille elastisk mobillomme i den højre lomme, sætter en tyk streg under, at der er kræset for detaljerne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: