Wind Chill: Blæst, regn og kulde er den værste kombi, der gør den følte temperatur mange gange koldere. Her har du brug for et godt vindtæt lag yderst på kroppen

© iStock

Wind Chill: Så meget mere fryser du, når det blæser

Selvom temperaturen siger 5 grader, kan vejret sagtens føles bidende koldt. Det skyldes den berømte wind chill-faktor. Se her, hvordan du beregner den, så du ikke fryser under træningen

5. november 2018 af Lasse Lyhne

Der behøver ikke at ligge sne på jorden, for at vejret føles urimeligt koldt. Lidt fugtig luft og en lille smule blæst er nemlig nok til at få de små hår til rejse sig i nakken. Det skyldes den såkaldte wind chill-faktor. Fugt og vind er nemlig faktorer, der i høj grad påvirker, hvor meget vi fryser, og hvor meget tøj vi skal have på, når vi skal ud at løbe eller cykle i vinterkulden.


Wind Chill faktor mangedobler kulde oplevelsen

I vindstille vejr danner kroppen et isolerende luftlag tæt på hele huden. Det gør, at kroppen kun afgiver meget lidt varme til luften. Når det blæser, blæses dette isolerende lag imidlertid væk, og huden kommer konstant i kontakt med ny, kølig luft. Det er derfor, man fryser mere i blæsevejr. Hvor meget vinden påvirker kuldeoplevelsen afhænger af, hvor kraftig den er, og hvor koldt det er ude. Det er beskrevet med den såkaldte Wind Chill faktor. Som man kan se i skemaet, har vinden helt afgørende betydning for, hvordan kulden opleves. 

© DMI

Din egen fart påvirker wind chill faktoren

Wind chill faktoren tager udgangspunkt i, at du står stille og lader vinden blæse på dig. Når du løber eller cykler, skal du lægge den fart, du bevæger dig med til den fart vinden har. Det vil sige, er temperaturen 0 grader, og cykler du ud i en let modvind (13 km/t) med 30 km/t vil det føles som - 16 grader mod blottet hud, og løber du med 12 km/t i samme modvind vil det føles som ca. - 12 grader.

Skal du holde varmen i kulden, er det derfor helt afgørende at beskytte sig mod vinden. Du kan tage nok så mange fleecetrøjer på, men hvis du ikke trækker en vindtæt jakke udover dem, vil vinden blæse den varme væk, som der ellers gemmer sig i trøjerne.


Fugten

Udover vinden er regn en faktor, der spiller en rolle, når du skal holde varmen. Det ved alle, der er blevet overrasket af en efterårsbyge eller er hoppet i vandet på en sommerdag, der alligevel ikke var helt så sommerlig. Det skyldes, at vådt tøj eller våd hud bruger en masse energi på at fordampe, og den energi trækkes fra huden, der bliver meget hurtigt afkølet.


Våd indefra

Løsningen på de her udfordringer er desværre ikke bare at trække i det gamle gummi-regntøj fra børnehaven (hvis du da stadig kunne passe det), for når du løber eller cykler, producerer du også en masse varme, og den varme kan du ikke komme af med, hvis du er klædt i gummi. I stedet vil varmen sætte sig som kondens inde i tøjet og gøre dig våd indefra. Det er ubehageligt og gør dig kold. 

Stor vinterpakke til dig

Hold varmen og bliv set i mørket for KUN 69,50 kr. Lige nu kan du få en løbehue, handsker, halsedisse, LED-armbånd og LED-lys til skoen + 2 numre af Aktiv Træning til en vanvittig pris. Du får hele pakken med alle 5 dele samt 2 numre af Aktiv Træning for KUN 69,50 kr. (+ 29,50 kr. i porto). Tilbuddet gælder kun så længe lager haves. Læs meget mere her

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: