Der er forsvindende få kalorier i cola light, zero, Pepsi Max og så videre.
Drikker du 10 liter, får du langt færre kalorier indenbords, end du får fra en halv liter almindelig cola.
Når det alligevel ikke ubetinget kan anbefales at slubre en masse light-colaer i sig, skyldes det: 1. Colaens kunstige, søde smag kan øge trangen til noget sødt og gøre dig mere lækkersulten. Og et kageorgie kan koste på vægten. 2. Dine tænder bliver udsat for syreangreb, især når du patter på en cola hele dagen. Spørg blot din tandlæge om, hvad han eller hun mener om cola light. 3. De kunstige sødemidler er ikke sunde. I dyreforsøg har store doser ligefrem vist sig at være ekstremt sundhedsskadelige.
Vil du være god ved din krop, bør du derfor primært slukke tørsten i vand og nøjes med en enkelt cola light i ny og næ. Dagligt indtag er ikke sundt og kan i visse tilfælde vanskeliggøre dit vægttab.
...
Aktiv Træning anbefaler
Ønsker du et seriøst vægttab, så anbefaler vi dig at bruge I FORM Kostdagbog. Med afsæt i din kost og daglige kalorieindtag, guider vi dig sikkert mod dit ønskede vægttab, uden at du skal gå på kompromis med dine daglige rutiner.