© iStockphoto

Det skal du IKKE sige til en person, der har tabt sig

Du vil bare gerne hjælpe, men dine gode råd kan virke helt modsat …

14. marts 2016 af Jesper U. Larsen

”Husk at holde lidt igen med sovsen” eller ”du skulle tage at løbe en tur”. Når du gerne vil hjælpe en ven med at holde vægten nede efter et vægttab, så kan den slags velmenende råd virke stik mod hensigten. Det viser et nyt græsk studie.

Forskerne undersøgte dels 289 personer, som havde tabt sig og havde holdt vægttabet i mere end et år, og dels 122 personer, der havde tabt sig og efterfølgende taget kiloene på igen.

Støtte kan opfattes som kritik

Højst overraskende viste det sig, at dem, der havde taget kiloene på igen, havde fået mest støtte fra venner og familie i tiden efter vægttabet. Da forskerne gik dybere ned i sagen, fandt de dog ud af, at det primært var hjælp i form af løftede pegefingre, hvor personerne blev mindet om at holde sig fra fede madvarer eller blev husket på at dyrke motion.

– Velmenende støtte kan blive opfattet negativt, som kritik og meningsløse påmindelser, hos en person, som allerede kæmper med at holde vægten, skriver forskerne i studiet.

Hvad skal man SÅ sige?

Derimod oplevede de personer, som havde holdt vægten, i højere grad, at familie og venner havde vist støtte ved fx selv at spise sundt og deltage i fysiske aktiviteter sammen med dem, eller ved at rose dem for deres sunde spisevaner.

Det ser altså ud til at venner og familie kan støtte bedre med komplimenter og aktiv deltagelse end med instruktioner og påmindelser, mener forskerne fra Harokopio-universitetet i Athen.

Tilbud til dig: Genial træningstrøje fra Craft

Blød, let og elastisk. Craft har lavet en superfed træningstrøje, der sidder tæt til kroppen og følger alle dine bevægelser. Og så kan den blive din for KUN 99,50 kr. Trøjen fås både til mænd og kvinder, og den kan bruges til stort set alt – lige fra en gåtur i skoven til træning i fitnesscenteret eller en løbetur. På kolde dage er den perfekt som lunende mellemlag under en jakke, mens den på lidt varmere dage fungerer godt som yderste lag. Trøjen er designet med et hul ved håndleddet, som du kan stikke tommelfingeren igennem. På den måde kan du trække ærmet udover håndryggen og holde hænderne varme på de kølig dage. Lige nu kan du få trøjen sammen med 3 numre af Aktiv Træning for KUN 99,50 kr. (+ 49,50 kr. i porto. I alt 149 kr.) Læs meget mere om det fantastiske tilbud her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: