© istock

4 klassiske faldgruber, når slankekuren slutter

Det kan være svært at holde vægten efter et vægttab, her giver vi dig nogle klassiske faldgruber som du skal undgå.

17. april 2020 af Martin Kreutzer

Undgå disse faldgruber

Du indhenter alt det, du har savnet under kuren. 

Mange ugers ‘nej tak’ til fx søde sager og alkohol er forbi. Faldgruben er, at du nu tager revanche. Og inden du får set dig om, er kiloene røget på igen.

Du holder op med at veje dig. 

Når kuren er slut, stopper mange med at veje sig regelmæssigt. Dermed kan hverdagens små unoder føre til en vægtstigning på flere kilo, før du lægger mærke til det.

Du har ingen plan efter kuren. 

Har du ikke lavet en plan for, hvilke nye vaner du skal holde fast i, går det let galt. For vender du tilbage til alle dine gamle rutiner, stiger din vægt med det samme.

Kuren har ikke givet dig gode kostvaner. 

Måden, du tabte dig på, fungerer ikke på den anden side af kuren. Du har derfor ikke nogen strategi at læne dig op ad nu, hvor vægten skal holdes stabil.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: