Sådan taber du dig hurtigt
Hvis du vil tabe dig hurtigt, spiller både kost og motion en stor rolle. Dette er tilfældet fordi, man som grundregel vil tage på, hvis man indtager flere kalorier, end man forbrænder. Mens man modsat vil tabe sig, hvis man indtager færre kalorier, end man forbrænder.
Men hvis du vil tabe dig hurtigt, så er det i høj grad kosten du skal fokusere på. Her gælder det om at spise masser af grove, kaloriefattige grøntsager, ikke mindst de forskellige typer kål. Derudover bør man holde sig fra de mange fødevarer, der er stærkt forarbejdede eller indeholder store mængder sukker og salt, og i stedet købe friske fødevarer.
Desuden bør man fokusere på at holde sig til de fiberrige kulhydrater, som fx fuldkorn og grove grøntsager. De fiberrige varianter af kulhydraterne hjælper kroppen til at føle sig mæt længere, og gør det derfor lettere at nøjes med en mindre portion, der automatisk holder kalorieindtaget nede. Effekten af at spise fiberrigt på slankekuren er yderst veldokumenteret. I et forsøg med deltagelse af 345 forsøgspersoner studerede forskerne fra Department of Nutrition and Food Sciences, Texas Woman's University, Houston, TX, USA, hvilke parametre, der havde størst indflydelse på vægttabet og konkluderer, at kostfibrene indtager en suveræn førsteplads, langt foran energitætheden, fedtindholdet og andre aspekter.
Protein, hvis du vil tabe dig hurtigt
De fiberrige kulhydrater er gode for vores mæthedsfornemmelse. En anden vigtig medspiller er proteinerne, eftersom indtagelsen og fordøjelsen af disse sender masser af mæthedssignaler til hjernen. Derudover er protein byggestenen, når der skal opbygges muskler, og derfor er et varieret indtag af protein meget vigtigt. Sørg derfor for, at spise masser af mager kylling, fisk, skaldyr og æg.
Derfor er det en god idé at tabe sig hurtigt
Det er ofte en udskældt procedure at tabe sig hurtigt, og dette begrundes ofte med, at man så vil tage det hele på igen. Studier viser dog, at de, der taber sig mest i de første 2-4 uger af et vægttab også er dem, der opnår det største vægttab og holder det bedst. Dette kan eksempelvis være tilfældet, fordi man får blod på tanden, når man ser de gode resultater.
Det kan derfor være en god idé at give den en ordentlig skalle i starten, og derved tabe sig hurtigt, hvis man ønsker et større vægttab på den lange bane.
Hurtigt vægttab VS. livsstilsændring
Når man har tabt de ønskede kilogram, kan man dog ikke bare vende tilbage til de gamle vaner. For at opretholde det opnåede vægttab må man holde sig til de gode vaner. Skær læskedrikke, sukker, forarbejdede fødevarer og for meget salt ud af din kost så vidt muligt.
Fokusér desuden på at få cirka 8 timers sammenhængende søvn hver nat, og undgå en for stresset hverdag. I en sammenfattende undersøgelse af søvnens betydning for vægten konkluderer forskeren fra New York Obesity Research Center, Department of Medicine, and Institute of Human Nutrition, Columbia University Medical Center, New York, NY, USA, at god søvn er helt og aldeles afgørende for vellykket vægtkontrol.
På samme måde er stress en væsentlig faktor, hvilket blandt andet understreges af tyske forskere, der i en artikel om stress-relateret spisning konkluderer, at stress er en vigtig faktor i udviklingen af irregulære spisevaner, og blandt andet også påvirker måden vi tygger maden på.
Fokusér desuden på at få cirka 8 timers sammenhængende søvn hver nat, og undgå en for stresset hverdag.
Sådan taber du dig på maven
Især i maveregionen har mange et ønske om at slippe af med noget af det overflødige fedt. Hvis du ønsker at tabe dig på maven så bør du holde sig fra sukker, alkohol, hvidt brød og ris samt kartofler.
Spis dig i stedet mæt i grøntsager, magert kød, mælk, mager ost, æg og enkeltumættede fedtsyrer – som du eksempelvis finder i nødder, avocado og oliven. Fedtet i de sidstnævnte kilder stimulerer ifølge enkelte undersøgelser kroppen til at frigøre og nedbryde fedtcellerne, der er placeret på maven. Samtidig er særdeles sunde for blandt andet kredsløbet, der er udsat, når du er overvægtig.
Tab dig hurtigt 5 kg
Det er meget forskelligt fra person til person, hvor meget man kan tabe sig på eksempelvis en uge. Men hvis du ønsker det størst mulige resultat, så kan du eksempelvis følge denne lille tjekliste.
Spis fiberrigt til morgenmad for at lægge en solid bund.
- Tank op på magert kød og grove grøntsager til frokost
- Spis eksempelvis bønner, linser og magert kød eller fisk til aftensmad
- Hold blodsukkeret stabilt med en snack af frugt og nogle mandler i løbet af dagen
- Spis varieret, så din krop får de rette næringsstoffer
- Spis kun en portion til hvert måltid og føl efter, hvornår du er mæt
- Få 8 timers søvn hver nat og sov i et mørkt og køligt lokale
- Tag trapperne og gå eller cykel til og fra dine aftaler
- Drik masser af vand i løbet af dagen og et stort glas inden hvert måltid