Jo, der er fedt i mælk, men i moderne, magre mælkeprodukter er næsten alt fedtet fjernet, så mælkens mange mættende proteiner og et par særlige egenskaber gør faktisk magre mælkeprodukter til god slankemad. Kalkindholdet i mælk sørger fx for, at tarmene har svært ved at optage fedt, når maden passerer gennem vores fordøjelsessystem.
Samtidig tyder ny forskning på, at kalk får musklerne til at forbrænde ekstrameget fedt, når vi bevæger os. Der er lavet forsøg med testpersoner, der fik slankemad uden kalk og slankemad med kalk. Gruppen, der fik kalk, tabte sig 2 kg ekstra. Drukket med måde kan mælk hjælpe med vægttabet.